FORÅRSFEST & SPECIALUDSTILLING
8. MAJ PÅ LYNGBY STADION


spesialen_dk

Velkommen skal det lyde til årets Forårsfest og Specialudstilling i weekenden den 7 og 8 maj i det skønne Nordsjælland
*******************************************************


Lørdag den 7. maj lægger Hillerød og Frederiksborg Hallen sine smukke grønne arealer til vores rug når DKK arrangerer årets anden store Internationale Udstilling, hvor vi har den udsøgte ære og glæde at have fået som dommer den norske OES specialist Leif Ragnar Hjorth. Samtidig er denne udstilling Crufts kvalificerende skulle nogle stile efter denne adgangsbillet


Lørdag aften kl. 19.00 mødes alle på den røde kro ”Fortunen” som ligger smukt lige op ad Dyrehaven på adressen Ved Fortunen 33, 2800 Lyngby. Over en spændende cocktail byder vi velkommen til næste dags dommer Mr. Colin Barnes fra England og nyder et godt måltid mad 2 retter og kaffe/the til en pris af 200,00 per person og hvis nødvendigt må vores hunde godt medtages i restauranten


Overnatningsmuligheder tæt på Lyngby og Hillerød hvor OES’ere er velkomne:

Kro Fortunen, 2800 Lyngby  Tel: 45870073           
650,00 u. bad /875,00 m. bad per nat

Country House, Holmeskovvej 5, 3480 Fredensborg 
Tel: 48480238   450,- per nat

Comwell Hotel, Kongevejen 495, 2840 Holte  Tel: 43682329           
700,- per nat


Søndag den 8. maj kl. 10.00 åbnes årets Specialudstilling på de smukke udendørs arealer ved Lyngby Stadion, hvor den engelske special dommer Colin Barnes / Macopa Kennel UK, skal dømme vores hunde for allerførste gang her i Danmark, så lad os give ham - og os selv- den store glæde at kunne præsentere en stor skare af alle Nordens smukke OES’ere. Der kan tilmeldes i alle klasse samt nedklippet, barn & hund samt juniorhandling. Det vigtigste er naturligvis, at du og din hund deltager


Efter kåringen af Best In Show afsluttes dagen med præmieoverrækkelse, fotografering samt en lettere servering med kølige drikke for derved at hylde samtlige præstationer og takke for en uden tvivl rigtig dejlig weekend

          
Præmier & gaver modtages med kyshånd samt annoncer til kataloget ( 150,- for 1/1 side og 75,- for ½ side inkl. 1 foto ) Kontakt Anette Englykke (englykke@hafnet.dk)


Varer til salg i ”Uldtotten” vil også være rigtig dejligt og kontakt Dorthe Madsen (dorthe-ole.madsen@privat.dk)


Så tag stråhatten på, hank op i din hund og lad os sammen byde det længe ventede forår og sommer velkommen med et brag af en weekend til gavn og glæde for vores hunde og for os selv.

HUSK det skal være sjovt at gå på udstilling også i OLD ENGLISH SHEEPDOG KLUBBEN I DANMARK


På hjertelig gensyn siger Udstillingsudvalget


Dorthe * Ada * Claus * Lisa * Anette * Niels * Christa * Povl

 

 



 
 

Aktuelle linker:

OLD ENGLISH SHEEPDOG KLUBBEN I DANMARK

 

 

 

 

 
 
 
 
 
Norsk Old English Sheepdog Klubb © Webmaster: Norsk Old English Sheepdog Klubb